Dan-Corn A/S
Dan-Corn blev etableret i 1955 som en familieejet virksomhed og markedsfører anlæg til tørring, opbevaring samt håndtering af korn. Takket være sin mangeårige erfaring, innovative produktudvikling og stærke relationer til sine kunder inden for landbruget, er Dan-Corn absolut markedsførende i Danmark.
Samarbejdet med INDUSTRI INVEST SYD blev indledt i 2008, fordi ejeren havde et ønske om at påbegynde et generationsskifte samt fortsætte virksomhedens vækst bl.a. gennem en øget internationalisering.
Under samarbejdet med INDUSTRI INVEST SYD har Dan-Corn oplevet en fortsat stigende omsætning i Danmark. Samtidig har virksomheden formået at øge sin eksportandel kraftigt bl.a. gennem etablering af et stærkt forhandlernet på sine europæiske hovedmarkeder. Som et led i ekspansionsstrategien har Dan-Corn med opkøbet af en stærk konkurrent lagt 50% til sine aktiviteter. Formålet har været at opnå synergieffekter og ruste sig til fremtidens udfordringer i DK og på eksportmarkederne. Ejeren af Dan-Corn er fortsat majoritetsaktionær og direktør i virksomheden, men har valgt at styrke ledelsen ved at hente et tidligere bestyrelsesmedlem ind som ny Adm. Direktør i virksomheden. Virksomheden er i vækst og opfylder budgetter mht. indtjening og overskud.
Læs mere på Dan-Corns hjemmeside.




